Servicevilkår

Salgs- og leveringsbetingelser



Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på strangerecords.dk.

strangerecords.dk ejes af:

Strange Records Limited
Lillekær 1
2610 Rødovre
Danmark
Tlf: 23718611
CVR-nr. DK46612426
Email: kontakt@strangerecords.dk

 

Aftalerne indgås på dansk. Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via strangerecords.dk. Erhvervsdrivende og offentlige institutioner har ikke fortrydelsesret, med mindre andet er aftalt.

Priser

Priser er angivet i danske kroner og er inkl. dansk moms (25%). Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt (DAO kr. 50). Ved levering til andre lande end Danmark justeres momssatsen efter gældende lovgivning ved indtastning af leveringsadressen i kassen, og salgsprisen justeres henholdsvis.


Prisfejl

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Betaling

Vi modtager betaling med Dankort, VISA, Mastercard, VISA Electron, Klarna, Viabill, MobilePay, Trustly, ApplePay, GooglePay og bankoverførsel (elektronisk indbetalingskort). Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Vi tager ikke kortgebyrer og beløbet trækkes først, når varen afsendes fra vores lager.

I tilfælde af at betalingsautorisationen udløber inden dine varer kan sendes fra vores lager (f.eks. ved forudbestillinger), vil det være nødvendigt at gennemføre en ny betalingsautorisation. I disse tilfælde fremsendes en mail med et betalingslink til fornyelse af betalingen når ordren ligger klar på vores lager.

Uanset hvor mange varer du har bestilt, trækker vi altid kun betaling for varerne der afsendes og ikke for evt. restordre, før denne også afsendes.


Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) vi hæver beløbet, når vi sender varen eller

2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Ved betaling med Visa, VisaElectron og Mastercard er pengene reserveret i 30 dage, hvorefter reservationen automatisk ophæves. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

 


Betaling med Klarna

Når du handler hos strangerecords.dk, har du mulighed for at betale via Klarna.

Når du vælger at betale med Klarna, sendes du videre til Klarnas betalingsportal, og får følgende tre betalingsmuligheder:

  • ▪ Køb nu. Betal i løbet af 30 dage (faktura)
  • ▪ Betal i 3 dele (afbetaling)
  • ▪ Direkte betaling med kort (debit og kreditkort)

 

Alle betalinger krypteres og håndteres af Klarna. Ved betaling med Klarna godkender du Klarnas vilkår.

Levering & Fragtomkostninger

Fragtomkostningerne hos strangerecords.dk er simple, da vi kun sender til pakkeshops med DAO.

  • ▪ DAO (pakkeshop) - Fast fragtbeløb på 50 kr.
  • ▪ Afhentning på kontoret i Rødovre (Lillekær 1, 2610 Rødovre) - Gratis 

Ved levering til en pakkeshop kan der opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop i området end den valgte pga. pladsproblemer.

Gratis fragt over 1000 kr

Gratis fragt til en DAO pakkeshop tilbydes ved bestillinger med en ordreværdi over 1000 kr, og gælder udelukkende til udleveringssteder i Danmark.

Leveringstid

Forventet afsendelsesdato er som udgangspunkt samme dag som ordren er placeret (hvis ordren er placeret inden kl. 15) og ellers afsendes den efterfølgende dag, og efter afsendelse leveres varen som udgangspunkt næstkommende hverdag.

I tilfælde af force majeure, strejke, lockdown etc. kan den angivne leveringstid blive forlænget, hvilket Strange Records Limited desværre ikke har indflydelse på.

Afhentning

Ved afhentning på vores kontor i Rødovre, får du en e-mail og sms, når varen ligger klar til afhentning. Du kan derefter afhente din ordre på kontoret Lillekær 1 i Rødovre.

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt levering til (dog ikke transportøren), får varen fysisk i besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende arbejdsdag.

Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bryder plomberingen på lyd- og billedoptagelser eller computersoftware, eller hvis du bryder forseglingen af varer, der pga sundsheds- og hygiejnemæssige årsager ikke egner sig til at blive returneret.

Sådan benytter du fortrydelsesretten

Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder købet. Du kan ringe eller sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder på kontakt@strangerecords.dk eller tlf. 23718611. Du kan også udfylde og returnere standardfortrydelsesformularen enten som postbesørget brev eller som vedhæftning i en e-mail til kontakt@strangerecords.dk.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.



Standardfortydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)



Til:

Strange Records Limited
Lillekær 1
2610 Rødovre

Tlf: 23718611
Email: kontakt@strangerecords.dk


Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

Oplys EAN nummer og Varebetegnelse





Bestilt den: _______________________________________________________________________

Modtaget den: _______________________________________________________________________

Ordrenummer: _______________________________________________________________________

Forbrugerens navn: __________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ______________________________________________________________

Dato: ____________________________________________________________________________

Underskrift: _______________________________________________________________________ (kun hvis formularen sendes på papir)

Denne standardfortrydelsesformular er udarbejdet til brug for Strange Records Limited Formularen er udarbejdet på baggrund af Forbrugeraftalelovens bilag 3.


Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os på Strange Records Limited, Lillekær 1, 2610 Rødovre uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal selv betale returportoen. Returnerede varer udenom vores returpolitik, der sendes per efterkrav, uden omdeling accepteres ikke. Benyt KUN DAO, og gerne til pakkeshop.

Du har mulighed for at fortryde dele af et køb, såfremt plomberingen på varen eller varerne ikke er brudt. De almindelige returregler (beskrevet ovenfor) vil finde anvendelse, dog dækker eller refunderer Strange Records Limited ikke portoudgifter i disse sager.

Tilbagebetaling

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig svarende til den pris, du betalte for varen/varerne, samt eventuelle leveringsomkostninger. Returnerer du en del af en større bestilling, vil vi dog ikke refundere leveringsomkostningerne eller dele heraf. Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, vil du ikke få merudgiften refunderet. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.

Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varen/varerne er returneret. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Afprøvning af varen og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have refunderet.

Manglende originalforpakning eller tilbehør kan resultere i en værdiforringelse af varen.

Du bør endvidere sørge for, at varen/varerne er forsvarligt indpakket, når du returnerer. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager pakken. Gem derfor post/fragtkvittering samt evt. trackingnummeret fra DAO.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den - f.eks. en materiale- eller fabrikationsfejl, eller at den leverede vare indholdsmæssigt ikke stemmer overens med den på bestillingstidspunktet oplyste varebeskrivelse - finder købelovens regler anvendelse. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter modtagelse af varen. Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at oprette en reklamation. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

For at opnå erstatning ved reklamation skal defekten have været til stede, inden du modtager varen. Er skaden sket ved brugspåvirkning, vil Strange Records Limited kunne afvise en reklamation, såfremt varen har haft den holdbarhed, som man med rimelighed kan forvente.

Hvis reklamationen er berettiget, forbeholder vi os ret til i første omgang at ombytte varen, medmindre andet aftales. Kan ombytning ikke ske inden rimelig tid, kan du få pengene tilbage. Skal varen ombyttes, sender Strange Records Limited en af os betalt fragtlabel til returneringen af den mangelfulde vare. Vælger du alligevel at returnere varen på en anden måde, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger, dog kun hvis reklamationen er berettiget. Når varen er kommet retur vil den blive inspiceret, og hvis reklamationen er berettiget, vil Strange Records Limited efter forudgående aftale sende en ny vare eller refundere købet. Hvis reklamationen ikke anses som berettiget, så vil alle fragtomkostninger i reklamationssagen blive pålagt kunden.

Der kan i enkelte tilfælde forekomme, at en ny vare modtages fra vores leverandør uden folie eller folien er let beskadiget. I disse tilfælde godkender vi ikke manglende folie eller skader i forseglingen som reklamationsgrund, hvis varen ellers ingen fejl eller mangler har.

Vælger du selv at stå for returneringen, bedes du gemme post/fragtkvittering samt evt. track & trace-nummer.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens onlineklageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klage indgives her - https://consumer-redress.ec.europa.eu/. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse kontakt@strangerecords.dk

Handelsbetingelserne er senest opdateret 20 august 2026